Rootless – gæstespil af GLiMT

20 - 25 Maj 2014

Spilletider: Tirs-fre kl. 20lør kl. 17søn kl. 17

“Der er momenter af uendelig skønhed i “Rootless”, når Camilla Sarrazin klatrer ind i og ud af sin diffuse fortid og ophæver tyngdelovens inderste væsen og kraft.” ***** Gert Poder, Arbejderen

“en symbolsk rejse, fortolket med enkle midler, let at anskue og smuk i sin rolige performance. Det er kun en fyrre minutters forestilling. Den lever i kraft af Camila Sarrazins ro, intensitet og billedskabende evner” GregersDH.dk

“Camila formår gennem sin stærke dans, sit udtryksfulde kropssprog, sit hjemmehæklede sjal og sin mimik at fylde hele scenen ud.” Kulturkongen.dk

“Få virkemidler – stor effekt”. Kulturkongen.dk

“Flot fysisk forstilling.” Kulturkongen.dk

I et gigantisk sjal hængende mellem loft og gulv, et sted mellem moderne dans, videoprojektion og luftakrobatik, behandler ”Rootless” det store håb. Det, der findes i hver ny begyndelse og hvert nyt sammentræf, og tager samtidig fat i den splittelse, der opstår imellem det nye og erindringen om det gamle og trygge.

”Rootless” er danser og performer Camila Sarrazins personlige rejse fra fortidens spæde barndomsminder til de nye rødder, hun har slået her i Danmark. Hendes nye land.

For 16 år siden forlod Camila Sarrazin Chile og rejste verden rundt, indtil hun for seks år siden slog sig ned i København, hvor hun i dag har mand og børn. I ”Rootless” undersøger hun, hvad der sker, når man mister forbindelsen til sit hjemland. Hvordan forbinder man sig med sit nye land, hvor man føler sig hjemme, men som ikke er hjemland? Hvorfor føler man sig fremmed i sit eget hjemland? Er der andre rodløse mennesker derude?

Idé, iscenesættelse og optræden: Camila Sarrazin

Komponist: Martin Pedersen

Lysdesign og video: Tobias Staal

Læs mere om GLiMT

Meld dig til på Facebook
facebooklogo50x50